Lidt om Østerbro Facelifting
Lidt om mig selv
Jeg har startet Østerbro Facelifting i foråret 2026. Mit mål er at give mine kunder en afslappende og samtidig også forfriskende oplevelse, med fokus på naturlig skønhed. ---
Jeg har en holistisk tilgang til skønhed og velvære, særligt med min specialiserede japanske facelifting. Behandlingen foregår derfor også i et behandlerfællesskab i smukke og rolige omgivelser hos "Salig".
Min baggrund er følgende:
- Jeg er 67 årig kvinde og bor med min familie på Østerbro. Jeg er fysioterapeut og ansat på Rigshospitalet
- Uddannet fysioterapeut siden 1984 med certifikat i Myo- Fascial Release, MFR. Hygiejnekoordinator gennem mange år.
- Lymfødemterapeut (2018) og medlem af Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling
- Certifikat i Japansk Facelifting (2026) .'
Hvis dette har interesse, finder du "Østerbro Facelifting" i lokaliteterne hos Salig i Masnedøgade 20, 2. sal tv. 2100 København Ø. Beliggende ca. 7- 11 minutters gang fra Metro, bus og tog på Østerbrogade eller Jagtvej. - Se Google Map kortet på kontaktsiden
Jeg tilbyder behandlinger efter aftale: Hverdage mellem kl. 15:30 - 18:30 Weekends mellem kl. 09:00- 13:00.
Link: https://www.linkedin.com/in/tove-diana-jespersen-5879b32a/ Instagram: https://www.instagram.com/888obg5/
Hos Østerbro Facelifting
Jeg tilbyder unik vævsopstrammende ansigtsbehandling med japansk facelifting i hjertet af Østerbro. I løbet af en 1 time får du massage af nakke og hovedbund, anlæggelse af en nærende Spirulina ansigtsmaske efterfulgt af massage med olier, der efter eget valg er med eller uden duft. Med zoneterapi, massage og lymfedrænage stimuleres dit ansigt, efterfulgt af en blid og nænsom cupping. Mens dit ansigt får næring af lotion, stimulerer jeg til yderligere drænage via massage af dine underben og fødder. Ansigtsbehandlingen afrundes med en nærende og kølende massage med Saltstenskugler, hvorefter huden tilføres ansigtscreme. Behandlingen påvirker dine organer. Så når du mærker den vævsopstrammende virkning i dit ansigt, oplever du samtidigt også en generel følelse af lethed og forfrisket velvære i kroppen. Velværet varer ofte langt op ad dagen og det er kendt at kunne medvirke til en god nattesøvn.
Japansk facelifting er ikke det eneste jeg tilbyder. Det er også muligt at bestille separate behandlinger med Lymfe drænage eller myofascial release, MFR, der er en bindevævsmassage


Om Østerbro Facelifting
Som danskere er vi stolte af vores kultur og traditioner, men når det kommer til skønhed og velvære, er japanske metoder og teknikker noget, der virkelig bør overvejes.